FPU – Din stemme i luftfarten
Flyvebranchens Personale Union er den største og stærkeste fagforening for ansatte i dansk luftfart. Siden 1970 har vi organiseret piloter, kabineansatte og AFIS-operatører i det danske luftrum, og vi varetager som den eneste organisation alle flyvendes interesser.
Vi er stolte af vores fag, og vi ved, hvad vi taler om. Vi har skyhøje ambitioner på vegne af vores branche, for vi forstår, at luftfart binder Danmark sammen og udgør grundlaget for et moderne og mobilt samfund.
FPU er 100 procent ejer af medlemmerne og er demokratisk styret af de selvsamme. FPUs kerneopgave er at sørge for gode løn- og arbejdsvilkår i luftrummet ved at overenskomstdække luftfartsselskaber og andre relevante arbejdspladser. På den måde bekæmper vi social dumping og gør op med luftfartens unfair konkurrenceforvridning.
10 hurtige om FPU
FPU er Danmarks største fagforening og fællesskab inden for dansk luftfart. Vores mere end 2.000 medlemmer tæller særligt piloter, kabineansatte og AFIS-operatører i danske og internationale luftfartsselskaber.
FPU er en del af Brancheorganisationen Luftfart & Jernbane (BLJ) og medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
FPU organiserer primært piloter, kabineansatte og AFIS-operatører i luftfartsselskaber i Danmark, Færøerne og Grønland med fast base i rigsfællesskabet. Vi organiserer også pilotelever fra de danske flyveskoler, flyveinstruktører, helikopterpiloter, HEMS-crew og HOIST-operatører.
Du kan læse mere om vores medlemmer, afdelinger og overenskomster her.
FPU tilbyder flere typer medlemskaber, og et af dem passer med garanti til dig.
Vores medlemstyper afhænger af din jobsituation – og ikke af din jobfunktion som eksempelvis pilot eller kabineansat. Du kan være fuldtidsmedlem, deltidsmedlem eller ledighedsmedlem.
Herudover har FPU særlige medlemskaber for pilotelever og ansatte i udlandet.
Som medlem af FPU får du en lang række fordele.
For det første giver medlemskabet i FPU adgang til dine lokale tillidsvalgte, som repræsenterer dig og dine ønsker over for din arbejdsgiver til hverdag.
Herudover kan du som medlem nyde godt af en lang række økonomiske fordele hos vores samarbejdspartnere som Lån & Spar Bank, TJM Forsikring, Min A-kasse og AOF.
Det er altid en god idé at være medlem i den fagforening, der kender dit fag og din branche. FPU har mere end 50 års erfaring fra luftfart og 30 gældende overenskomster, og vi er dermed klædt godt på til at hjælpe dig i alle stadier af din karriere.
Som medlem får du herudover en lang række medlemsfordele, som du kan læse mere om her.
Så snart du skriver under på en ansættelseskontrakt som pilot eller kabineansat eller begynder på en dansk flyveskole, kan du med fordel melde dig ind i FPU. Vi overenskomstdækker mere end 30 luftfartsselskaber og har Danmarks største netværk af dygtige tillidsrepræsentanter i luftfart.
FPU hjælper også med hjælp og rådgivning, hvis du er på vej ind i eller tilbage til branchen.
Ledelsen i FPU er politisk valgt af vores kongres for perioder af fire år. Vores ledelse består af formand Thilde Waast, næstformand Anders Mark Jensen og forbundssekretær Kasper Svendsen.
Alle tre har praksiserfaring fra luftfartsbranchen og har dermed kendskabet og kærligheden til den virkelighed, vores medlemmer befinder sig i.
Siden 1970 har FPU kæmpet for ordentlige løn- og arbejdsvilkår til det flyvende personale i Danmark. Over årene er vores faglige fællesskab blevet større og større, og vi repræsenterer i dag størstedelen af de ansatte i langt de fleste luftfartsselskaber med fast base i Danmark.
Luftfart er en af de mest internationale brancher, der findes, og derfor hænger løn- og arbejdsvilkårene i Danmark direkte sammen med forholdene i særligt resten af Europa. Derfor slutter vores kamp for ordentlige vilkår ikke ved Danmarks grænser.
Af den grund satte FPU i 2019 gang i et banebrydende projekt med stiftelsen af vores rumænske søsterorganisation FPU Romania.
Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks største fællesskab for flyvende? Og at støtte kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår i en branche, der er under et konstant pres fra omverdenen?
Som medlem af FPU får du en lang række fordele og muligheden for at sætte dit præg på fagforeningen og branchen i sin helhed.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i fællesskabet!
Faglig og juridisk hjælp
Bliv en del af Danmarks største netværk for flyvende og drag fordel af FPUs mangeårige ekspertise i luftfart. Uanset om du er pilot eller kabineansat, studerende, ledig eller ansat i udlandet.
Fordele du kan bruge
Som medlem i FPU får du en lang række fordele og rabatter. Tilmeld dig spændende kurser kvit og frit eller få attraktive priser på forsikringer og bank hos vores samarbejdspartnere.
Et medlemskab for dig
Hos FPU bliver du en del af det største tværfaglige fællesskab i dansk luftfart. Du får mulighed for at sætte dit præg på fællesskabet og direkte adgang til lokale tillidsvalgte.
FPUs internationale arbejde
Luftfart er selve definitionen på internationalt arbejde, og FPU arbejder på tværs af landegrænser. FPU har en søsterorganisation i Rumænien og organiserer flyvende i hele rigsfællesskabet.
Få fordele som medlem
Som FPU-medlem får du en lang række kontante fordele som billige forsikringer og gode aftaler i banken. Foruden juridisk vejledning og faglig rygdækning.
Nyheder fra Fagbladet Luftfart
Har du brug for hjælp?
Du kan finde både nyheder og masser af relevant information om FPU og dansk luftfart ved at klikke dig rundt her på hjemmesiden.
Har du brug for at tale med os, eller sidder du inde med et spørgsmål, er du velkommen til at tage direkte kontakt til os.
Ring til os på
+45 36 13 25 15
Skriv til os på
fpu@flyvebranchen.dk
Hvem kan blive medlem og hvornår?
Alle piloter, kabineansatte, AFIS-operatører, helikopterpiloter, HEMS-crew og HOIST-operatører med base i Danmark kan blive medlem af FPU. Desto flere vi står sammen, desto stærkere står vi som medarbejdere over for arbejdsgiverne. Hvis du arbejder i udlandet, kan du også blive medlem i FPU.
Et medlemskab af FPU er som en forsikring. En forsikring mod overenskomstbrud, dårlige arbejdsforhold og usikre ansættelser. Men i modsætning til almindelige forsikringer bruger man sit FPU-medlemskab hver eneste dag som flyvende – også når det ikke går galt. FPU er nemlig den overenskomstbærende fagforening i de fleste luftfartsselskaber med base i Danmark. Det er os, der forhandler dine løn- og arbejdsvilkår med selskabet, og det er os, du skal gå til, hvis du oplever et problem på arbejdet.
FPU repræsenterer alle medlemmer og kan føre fagretlige sager på vegne af hver og en. Men kun medlemmer. Det gælder altså om at være medlem af fagforeningen FPU, inden du oplever en uoverensstemmelse på arbejdet, som kræver faglig eller juridisk hjælp. Læs mere om FPUs daglige arbejde via knappen herunder.
Følg FPU på Facebook
Piloter og kabineansatte har fået nok – de fortjener respekten tilbage - Fagbladet Luftfart
Det er på tide, at flyselskaberne finder den nødvendige respekt for deres ansatte frem. Det mener FPU’s næstformand Anders Mark Jensen, der peger på de seneste års kriser og forringede arbejdsv...