Kabineansatte under pres: Overser potentiale i internationalt samarbejde

Luftfartsbranchen forandrer sig hastigere end nogensinde. Det er alment kendt, og lige så kendt er det, at arbejdsgiverne ønsker mere og mere arbejde for den samme løn af deres ansatte.

Men hvilke konsekvenser har skiftet fra en branche domineret af statsejede selskaber til i dag at være en myriade af mere eller mindre kreative selskabskonstruktioner haft for de ansattes mulighed for kollektiv, faglig organisering?

Det spørgsmål giver kandidaterne Victoria Velásquez, Tenna Olsen og Rasmus Weber fra Arbejdslivsstudier på Roskilde Universitet et bud på i deres netop afsluttede speciale.

Mangel på tid er en udfordring

Gennem interviews med kabineansatte, fagforeningsrepræsentanter i flyvebranchen, lufthavnsansatte samt deltagere i kampagnen Luftens Helte har de tre tegnet et billede af, hvilke forhindringer branchens forandringer sætter for kollektiv handling.

»På de sidste 8 år har det udviklet sig lidt til sådan en slags kvægtransport; ”Hurtigt ind, hurtigt ud og så afsted.” Sådan noget med at sige: ”Nu skal de se her frøken Hansen, de skal sidde her.” Det er der ikke tid til. Det er sådan: ”Get in, get in!”,« fortæller Rasmus Weber, at en af deres kilder har fortalt om forandringerne i branchen.

Og netop tid er også en central udfordring, når det kommer til faglig organisering blandt de ansatte. Tempoet er blevet højere og arbejdsdagen mere effektiv, hvor man førhen havde længere pauser, der også gav tid til faglig snak.

Frygter at miste arbejde

»Førhen var de ansatte også samlet i et og samme selskab, hvilket gjorde det mere overskueligt at etablere et kollektivt fodfæste,« påpeger Tenna Olsen.

»I dag spreder flyselskaberne sig typisk over flere lande, og de ansatte flyttes rundt, hvor der er brug for dem. Det gør kollektiv handling for bedre vilkår svært,« tilføjer hun.

Dertil gør brugen af korttidsansættelser, at mange ansatte tøver, når der er stemning for at sætte sig op mod arbejdsgiveren, fordi man er bange for at miste sit arbejde.

“Unikke problemer” spærrer for kollektiv front

Men selvforståelsen blandt kabineansatte er en gennemgående udfordring for kollektivt fodfæste:

»Generelt siger de kabineansatte, at ”vores udfordringer er unikke”. Det betyder, at mange kabineansatte ikke ser mulighed i at knytte bånd på tværs af grænser for derved at skabe en kollektiv front for bedre vilkår,« siger Victoria Velásquez og tilføjer:

»Derimod har visse fagforeninger på forbundsniveau søgt samarbejde på tværs af grænser. Her er FPU et godt eksempel. De har startet et samarbejde med en rumænsk kabineforening for derved at løfte de kabineansattes vilkår i Rumænien, som i høj grad rekrutteres til skandinaviske arbejdspladser, hvor de bruges til at presse vilkårene.«

Brugen af underleverandører blandt de store flyselskaber har skabt et behov for at tænke udenfor sin egen arbejdsplads, vurderer de tre specialestuderende.

Et es i ærmet

De kabineansatte har dog på lige fod med piloterne stadig en fordel overfor arbejdsgiver på lokalt niveau:

En aflyst afgang er nemlig dyrt for selskabet, og konflikten som våben er derfor et stærkt aktiv, som dog kræver at de ansatte holder sammen, påpeger de tre RUC-kandidater.

FPU bidrager løbende til studier og undersøgelser af luftfartsbranchen og af vilkårene for de ansatte. Det gælder både store internationale undersøgelser og opgaver på danske uddannelsesinstitutioner. Det er i det hele taget vigtigt for FPU at bidrage til akademisk arbejde og unges uddannelse – og dermed til offentlighedens forståelse af luftfartsbranchen.

Du kan læse Victoria, Tenna og Rasmus’ speciale her.